Healing

Når jeg healer, starter jeg med en intuitiv healing, hvorefter jeg supplerer med forskellige metoder, alt efter, hvad dit behov er. Det betyder, at jeg ikke på nogen måde styrer, hvilken healing du får. Jeg stiller mig til rådighed for at du kan få lige præcis den healing du har brug for.

Jeg rejser rundt sammen med Tina, til kraftsteder på jorden. Vi har vi været i Bosnien ved pyramiderne, ved Tustrup gravplads på Djursland, i Jelling, ved Ales stene i Sydsverige og Skotland – Isle of Mull og Iona.

Jeg har taget healeruddannelsen Den indre Visdom  og Kernehealeruddannelsen v/ Marianne Lane.

Under uddannelsen har jeg lært forskellige healingsmetoder. Jeg udvikler mig stadig, og nye metoder føjes til efterhånden.

En healing hos mig vil den første gang tage mellem 1 1/2 og 2 timer, hvor vi taler om, hvad dit problem er, og hvad baggrunden kan være, hvorefter healingen sættes i gang. Skulle der være behov for opfølgning, er det dig, der bestemmer, hvornår du kommer igen.

Jeg er uddannet kernehealer.  Dette er en healing, der kræver, at jeg forbereder mig inden dit besøg, hvorfor aftalen skal laves i god tid. Den teoretiske del er gennemført, og jeg er nu i praktisk. Det er en selvstændig healing, som kun skal foregå en gang i livet. Kernehealingen arbejder på et dybt plan med at forløse de blokeringer, der er dannet i de fleste mennesker i løbet af barndommen fra 0 til 7 år. Disse blokeringer kan farve livssynet hele voksenlivet. Efter kernehealing får du mulighed for at lære dig selv at kende, som den, du virkelig er, og udleve dit fulde potentiale som menneske. Se mere her: http://kernehealing.marianne-lane.dk/hvad-er-kernehealing/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *